Lejebetingelser

Leje af materiel

Generelle betingelse

Såfremt der ikke foreligger anden skriftlig aftale mellem lejer og udlejer er nedenstående regler samt priser gældende for ethvert lejemål. Priser for udlejning af materiel på https://rsmaskiner.dk/ er altid gældende frem for trykte priser, da de altid er opdaterede online. Alle priser er eksklusiv moms og forbrug.

Den, der rekvirerer ydelser, betegnes i det følgende som lejer, og RS Maskiner som udlejer. Disse lejebetingelser vil være gældende for alle aftaler om udlejning og ydelser udleveret af udlejer. Lejebetingelserne på https://rsmaskiner.dk/ vil altid være gældende frem for andre trykte lejebetingelser.

Lejemålets varighed

Lejemålets startdato er den dag, hvor materialet forlader udlejers plads, og slutter på den dag, hvor det lejede materiale bliver returneret til udlejers plads – begge dage medregnet, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Lejeprisen beregnes for hele lejeperioden, uanset om det lejede materiel benyttes eller ej. Der regnes med 5 dages arbejdsuge à 8 timer/dag. Lejen er derfor baseret på en 5-dages arbejdsuge og beregnes pr. dag i henhold til lejeaftalen, dog betales leje for lørdag, søn- og helligdage kun, såfremt det lejede materiel benyttes disse dage.

Udlejning til private beregnes som kalenderdage.

Derudover skal lejer dokumentere afmeldingstidspunktet. Er der ikke lavet en skriftlig aftale om at RS Maskinudlejning afleverer det lejede materiel er udlejer berettiget til selv at planlægge afhentningstidspunktet, indenfor 10 arbejdsdage, fra udløb af lejeperioden eller fra den dato lejer har afmeldt lejemålet. Ved langtidslejemål er opsigelsesvarslet 5 hverdage forud for månedsskifte, da priserne ofte er væsentligt reduceret i forhold til dagslejepriser.

Lejers forpligtelser og ansvar

  • Lejemålet gælder fra RS Maskiners adresse, og lejeren debiteres for udgifterne ved transporten frem og tilbage efter gældende takster eller fremsendt tilbud, medmindre andet er skriftligt aftalt.
     
  • Lejer er forpligtet til at håndtere det lejede materiel efter gældende forskrifter og sikkerhedsforanstaltninger. Det lejede materiel må endvidere kun benyttes til det formål, som det er beregnet til.
     
  • Hvis lejeaftalen indbefatter at lejer selv afhenter/afleverer lejet materiel foregår det på udlejers adresse, og lejer har det fulde ansvar under både af- og pålæsning samt under transporten.
     
  • Lejer er forpligtet til at reklamere den første lejedag i tilfælde af fejl og mangler ved det lejede materiel. Efterfølgende reklamationer har således ingen retsvirkning.
     
  • Lejeafgiften er eksklusiv brændstof samt motorolie til daglig vedligeholdelse.
  • Ved leje af dieseldrevne maskiner forpligter lejeren forpligter sig til kun at benytte autodieselolie og smøreolie af de af udlejer opgivne olietyper.
  • Reparationer må kun udføres på et værksted anvist af udlejer. Materiellet afleveres i samme rengjorte stand som ved modtagelsen. Efter materiellets aflevering på vores adresse finder eftersyn sted, og eventuelle reparationer og rengøring af beton, asfalt og andet debiteres lejeren + den normale daglige lejeafgift for materialet pr. ”liggedage”.
     
  • Udlejer påtager sig intet ansvar for eventuelle forsinkelser af et stykke arbejde og/eller udgifter og/eller tab af enhver art, herunder arbejdsløn eller lignende ydelser til betjeningsmandskabet i den periode lejemålet varer.
     
  • Det lejede materiel er ansvars-, kasko- og brandforsikret under hele udlejningsperioden, jf. nedenstående forsikringsbetingelser.
  • Udlejeren har til enhver tid ret til at besigtige det lejede materiel, og i tilfælde af misligholdelse at sætte sig i besiddelse af dette, om fornødent ved fogedens hjælp.
     
  • Lejemateriel kan ikke overtages til ejendom. Lejet materiel må ikke videreudlejes eller overdrages til tredjemand.
  • Lejer må under ingen omstændigheder og uden udlejers skriftlige accept lade materiellet udføre af Danmark.
     
  • Udlejer kan ikke gøres ansvarlig for personskade, hvis det ikke kan bevises entydigt, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af udlejer eller andre, som udlejer har ansvar for. Erstatning for personskade kan aldrig overstige det i dansk ret til enhver tid gældende erstatningsniveau.
     
  • Det lejede materiel, hvortil der kræves førercertifikat, må udelukkende benyttes af personer med et gyldigt kørekørt og/eller certifikat.
  • Lejeren er ansvarlig for anmeldelse til Arbejdstilsynet og andre myndigheder samt evt. kabel- og ledningsejere. Det er lejers fulde ansvar, at det lejede materiel er placeret i overensstemmelse med gældende byggelovgivning, sikkerhedsforskrifter, færdsels- og vejlovgivning samt bestemmelser om afmærkning m.v. Enhver udgift i denne forbindelse, herunder eventuelle bøder og pålæg, er udlejer uvedkommende.
  • Brug af ugyldig ID i forbindelse med leje af materiel, samt undladelse af returnering af materiel betragtes som tyveri og politianmeldes straks.
  • På alt større materiel er der minimumslejepris på 3 dage 
  • Ret til ændringer forbeholdes uden varsel og der tages forbehold for tryk, pris og produktfejl.

Priser og betalingsbetingelser

Alle priser er altid ekskl. moms.

  • Lejer afholder alle udgifter til materiellets montering, demontering, afhentning, returnering og betjening samt alle udgifter til brændstof, dagligvedligeholdelse m.v. og ved materiellets returnering opfyldes der med brændstof, olier og smøremidler samt vask og rengøres m.v. for lejers regning.
  • Udlejers betalingsbetingelser er netto kontant forud for lejemålets begyndelse, medmindre der fremgår andre betalingsbetingelse af fremsendte faktura – ligeledes inden lejemålets begyndelse. Derfor opkræves der heller ikke depositum i forbindelse med lejemålet.
  • Ved for sen betaling påregnes rente i henhold til gældende lovgivning 

Forsikringsbetingelser (uddrag)

Ansvarsforsikring samt kaskoforsikring er dækket på vores udlejningsmaskiner, hvor selvrisikoen på ansvarsforsikringen er kr. 5.000 kr. og ved kaskoskader 15.000 kr. For at opnå forsikringsdækning skal ethvert tyveri og/eller hærværk meldes til politiet.

Selvrisiko skal betales af lejer ved en skade.

Maskiner der kræver certificering, må ikke føres af personer uden denne certificering. Sker dette og der sker en ansvars- eller kaskoskade, så hæfter lejer selv for hele skaden.

Skader på personer dækkes op til 10 mio. kr. og skader på materiel op til 2 mio. kr.

Undtagelser:

  • Slitage eller anden forringelse af køretøjet som følge af brug, herunder rusttæring, lakskader ved stenslag og ridser i ruder forårsaget af vinduesviskere.
  • Fabrikations- og materialefejl, punktering og skade der alene opstår i og er begrænset til mekaniske dele.
  • Skade der påføres køretøjet eller dele heraf under og i forbindelse med bearbejdning eller behandling, medmindre skaden er en kørsels- eller brandskade.
  • Skade som følge af kørsel med utilstrækkelig vand eller olie, og skade som følge af frostsprængning.
  • Skade forvoldt med forsæt, ved groft uforsvarlig kørsel eller anden form for grov uagtsomhed, herunder kørsel i spirituspåvirket tilstand.

Ansvarsforsikring dækker ikke:

  • Skade påført førerens person.
  • Skade på ting eller ejendom tilhørende føreren, den faste bruger, forsikringstageren, dennes ægtefælle/samlever eller virksomheder helt eller delvist ejet af disse.